Hvordan kontrollerer man flyvehøjden, hvorfor sejler man med luvkrængning, osv, osv.

Her kan du læse om den tekniske side af sagen.

Den vigtigste funktion til at kontrollere flyvehøjden er wanden. Den sidder i forenden af båden, måler afstanden ned til vandet. En stang går gennem båden tilbage til sværdet, hvor den er forbundet med en anden stang der går ned til en flap der sidder på foilen. Når båden flyder på vandet, er der maksimalt løft på flap'en. Efterhånden som båden stiger op af vandet, reduceres flap-vinklen.

Hvis du har kigget på youtube-videoer, har du måske lagt mærke til at rorsmanden nogen gange laver drejende håndbevægelser. Når rorpindsforlængeren drejes, ændres rorfoilens vinkel. På den måde kan man justere bådens vandrette trim. Derved justerer man hovedfoilens vinkel i vandet, og styrer hvor meget løft der genereres.